Konfirmation 18/5-08
Jeg holdte konfirmation, for min datter.
og hvordan er det så at holde + arrangere fest med en, hjerneskade.
sådan.
Det er underligt, man har planlagt, skrevet sange osv. Også er det hele lige pludselig over stået. Det virker som et lille øjeblik, når man tager alt den tid, og energi man har brugt, taget i betragtning. Men det hele foregik problemfrit, skønt.
Og en stor tak til alle i familien.
Jeg sidder nemlig nu, og skal til efterveerne.
Nemlig…. Takkekort. Jeg har over 40, og skal skrive, men de fleste for en mail med billedet, af min datter.
Det gør det hele lettere. Også kan man redigere med det samme. Og det med at huske add, er temmelig svært.
Så den nærmeste familie, får tilsendt et ”rigtigt” takkekort. Skrevet på computer,.. Men sendt med posten. Men det koster da også energi kiks. Godt jeg har fri, fra arb. I dag. Jeg har lavet en dejlig varm kop kaffe, og sat Lis Sørensens ”ROSE” på cd afspilleren.
Nå men det gik, som sagt godt. Jeg havde købt et stort, partytelt til haven, så vi sad udenfor i haven. Det var lidt koldt, om aften. Men med varme sweaters, bål, stearinlys, og underholdning med ild spydning, var det rigtigt godt.
Der var en af min, bedrehalvdel’s nevø, der kom og spurgte, min om vi havde noget lampeolie. Ja da sagde ja tænd du bare faklerne. Hmm men jeg har det der problem med at forstå, hvad der bliver sagt. Så han gik til Lars (bedrehalvdel), og spurgte igen. Og sikken en oplevelse. Han tømte en 5 liters dunk, så det blev til, en hel del flammer. Og de mindre børn stod med åben mund, en af dem sagde til mig, han må have en drage i maven hihi sødt.
Jeg havde også lejet nogle, sumo dragter. De stod fremme hele dagen til fri afbenyttelse. Det var simpelthen så sjovt. Jeg var ved flere gange at tisse i bukserne, af grin. Specielt da min stor søn på 17 år, tog sig en bryder kamp med Lars. Jeg ville ønske jeg kunne ligge nogle billeder ind af kampene. Men det kan jeg ikke. Så jeg må vise dem til jer ved lejlighed.
Vi havde lejet dragterne hos Sorø festudlejning. Vi fik dem fredag, og de blev så hentet mandag.
Min søn Rasmus i rødt og mig m/ blåbælte, Min smukke datter louise, i hvid kjole.
Jeg har efterfølgende fået mange positive tilbagemeldinger, om festen.
Jeg havde bestilt maden fra, firmaet speciel mad. Og de/hun ejeren (Micha) skal have stor ros, Det hele var meget professionelt, ned til mindste detalje. Det kan jeg altså godt varmt anbefale, vis man skal have mad ude fra. De specialiser sig bla. I diabetiker mad. Så vi fik lækker sund mad:
Laks, oksefilet med kartofler(og der var rigeligt), med tomatsalat og brocolisalat, dessert var brownies på purerede hindbærbund. Mums.
Jeg bestilte det portions anrettet, så vores” køkkenpige” (min stedsøster) bare skulle ligge det på tallerkner.
Det at have en hjælper i køkkenet var en god hjælp. Jeg skulle ikke tænke på andet end, at nyde dagen for min datter.
Så det hele gik godt, ved hjælp af en god kalender, og god familie.
Så det kan godt lade sig gøre, at holde fest, selvom man er ramt af blodpropper
Dejlig dag :O).
Sådan gik konfirmationen.
Marianne.
pink-panter-69@hotmail.com
Et indslag fra hjernekassen.
Jeg bragte dette indslag, for et årstid siden.
jeg sætter det nu ind her så andre "nye". Kan får inspiration til, hvad man kan bruge div. forummer til.
Indslaget blev bragt i hjernekassen. '07
Kan det være rigtigt,
at det ikke er muligt at få nogle form for hjemmehjælp.
Eller skal man brænde totalt sammen først før det kan lade sig gøre.Jeg er en ung mor, (udeboende datter) med nyligt erhvervet hjerneskade efter blodprop i hjernen.
Jeg har til tider problemer med balancen, bla. når jeg er træt. Jeg har: Let afasi, mangler koordinering, Kan ikke huske, mangler koncentration, taber tråden, Planlægningsproblemer, har svært ved at vurdere egen formåen. Overvurderer fx. egne muligheder og ressourcer, Kan til tider godt føle mig tungnem.Plus andre usynlige handicaps.
Jeg har en utrolig fleksibel arbejdsplads, så jeg håber på at kunne vende tilbage i en eller anden form for arbejde.
Jeg bor sammen med min kæreste, som p. t er delvis sygemeldt på grund af stress, som en følge af min situation.Jeg er væk hjemmefra 3 dage om ugen til genoptræning. fra 7:30-14:45. Når jeg kommer hjem er jeg meget træt, Men da jeg ikke kan få nogle form for hjemmehjælp.
Er jeg nød til at når jeg kommer hjem til at, vasketøj, lave mad plus almindelige daglige gøremål. De dage jeg ikke er til genoptræning, burde jeg nok sætte mig ned og tage den med ro. Men med almindelig husførelse og med mit nedsatte tempo kan det ikke lade sig gøre, og komme oven på og blive færdig.Det burde, syntes jeg være en periode imens man er sygemeldt bruge til at kunne komme stille og roligt til hægterne igen. Min hverdag er i forvejen en kamp det, så det kan være ret svært.
Heldigvis har jeg humøret med mig, så det er nok også derfor at jeg er i stand til at lave dette indlæg. Men at forestille sig "unge" mennesker som ikke har humøret med sig hvordan klare de sig? det kan være at jeg skal sætte mig ned med hænderne i skødet, for så kan jeg måske nok få Hjemmehjælp.Med venlig hilsen Et hjertesuk
Marianne
Træthed...
Hej jeg hedder Sonja. For et år siden fik jeg desværre en hjerneblødning.
Det startede godt, min familie og jeg havde lige været en tur ude og rejse. På vejen hjem derfra var jeg træt, men det er man jo. Jeg nåede kun lige hjem til døren. Jeg faldt bevidstløs om, kom på sygehuset..... jae nu er der gået et års tid siden de konstaterede, at jeg havde fået en hjerneblødning.
Som jeg hører fra andre "kan det jo ikke ses". Nej det kan det jo ikke....
Mit største problem er trætheden.
Det kunne være rigtig godt at høre fra andre med problemet "hjerneblødning". Hvordan har I det ?
Lige nu kan jeg tænke "Jeg synes, det er anstrengende at komme på sygedagpengekontoret", hvorfor ? De er jo ansat til at hjælpe en.
Hilsen Sonja
Hej, jeg er ny.
Hej, jeg hedder Anne Lene og har lige lært hjrnebloggen at kende.
Jeg har lyst til at fortælle min historie og gerne få kommentar.
For 3 måneder siden fik jeg en hjerneblødning helt uden forvarsel.
Idag har jeg det vist efter omstændighederne godt. Lige nu sidder jeg på SCU i Slagelse hvor jeg er en gang om ugen.
Jeg har arbejdet som selvstændig Vandrerhjemsvært i 24 år - check in, køkken, servering, rengøring og ikke mindst regnskab + regnskab for min mands firma (Vognmand). Så jeg er vant til at have en masse at lave både hverdag, weekend og helligdage.
Bare det at tænke på arbejde gør mig træt, men det kan jo ikke ses. Så jeg føler lidt dårlig samvittighed for ikke at være i gang. Især når folk siger, nu går du jo meget bedre og bruger armen. Du skal vel snart igang.?.?.
Forresten-- Hej Ingeborg. Vi glæder os til at høre om din fødselsdag/fest.
God solskinsdag til jer alle fra
Anne Lene
Du er da stadig dig selv.
Det sker indimellem at jeg møder nogle mennesker jeg ikke har set længe.
Når de hører at jeg har haft en blodprop i hjernen, og snakker med mig, falder der ofte en bemærkning om, at jeg da virker til at være mit gamle jeg, og at man ikke kan mærke eller høre at jeg er anderledes efter skaden.
Men jeg må desværre sige at de tager fejl, jeg savner ganske enkelt at være klart tænkende igen, jeg savner at kunne huske klart og tydeligt som jeg kunne før, jeg savner at kunne gennemskue komplexe problemstillinger, og løse dem.
Da jeg for et årti siden blev syg af en vaskulitsygdom, var der en af mine venner, der arbejder i samme branche som mig der sagde:
Det kan godt være at du ikke kan arbejde så hårdt som tidligere, det kan godt være at du ikke kan løfte tunge ting, MEN din viden kan ingen tage fra dig!
Og det havde han jo også ret i dengang, men efter min hjerneskade må jeg jo konstatere at "nogen" alligevel har stjålet af min viden.
Når jeg arbejder de ganske få timer jeg arbejder, så begår jeg et utal af fejl som jeg også begik dengang jeg var lærling, ganske enkelt fordi jeg har glemt at de fejl kunne begås, og ja jeg er efterhånden lidt træt af at føle mig som en unglærling igen.
Om jeg nogen sinde kommer til at tænke klart igen ved jeg ikke, det er nok mere sandsynligt, at jeg om 10 år har glemt hvordan det var at tænke klart, og altså dermed ikke husker at det før var anderledes.
Tiden læger ikke alle sår, men den gør mange af dem til at leve med.
Kh. Uffe
Hjernesagen har sendt åbent brev.
Gå ind på www.hjernesagen.dk.
Og se/læs det åbne brev de har skrevet.
Det er på deres forside.
Jeg syntes bare det er super godt.
Håber det hjælper.
Marianne
