Tak for besøget
Hej Marianne og Majbrit.
For nogen tid siden var i på CSU (bassic holdet) og fortælle os om jeres kamp for at komme tilbage efter en skade. Det var rigtigt godt syntes vi alle sammen. Det gælder om at tænke fremad og ikke være negativ.
Jeg kommer fra Ringsted men bor nu i Store Merløse. Jeg kunne godt tænke mig, at høre lidt mere om jer, eller evt. skrive. Jeg er 48 år, så jeg ved ikke rigtig om i kalder mig "gammel" eller ung. Jeg har altid været selvstændig, så det er lidt svært at have været væk fra mit arbejde i over 8 mdr. og ved ikke endnu hvad jeg kan komme til kunne, og om jeg kan komme tilbage til det sædvanlige. Jeg synes i har gjort det rigtigt godt. Jeg har læst om Majbritt i ugebladet og det var en god artikel.
Forøvrigt er hjernebloggen en god hjemmeside, hvor man kan lære en masse om lidt af hvert.
Mange hilsner Anne Lene
Trist, men praktisk.
Kære Læsere.
Igår var jeg og min kæreste, til advokat. Da vi ikke er gift, og jeg har 2 "børn" fra tidligere forhold. Ville vi gerne have der kom styr, på tingene hvis det triste skulle ske at jeg, min kæreste, eller os begge skulle gå bort samtidigt.
Vi har sankket om det længe, og efter jeg fik apopleksi. Satte det skub i tingene. Vi kontaktede en advokat. og efter en times gratis, genem gang blev vi enige om, at vi ville tegne testamente, så vi sikrede hinanden. Det ville koste under 6000.- incl moms. Så det syntes jeg er givet godt ud.
Jeg var faktisk, tryk og glad da vi gik derfra. For nu ved jeg, og er tryk ved hvad der skal ske med mine børn, hvad de får, og hvordan de er stillet. Og ikke mindst hvordan min kæreste er stillet.
Jeg spurgte advokaten, ang. Selve begravelsen (når det sker, forhåbentlig om mange år, helst 40). Jeg fik den besked at man skal gå til en bedeman og bede( ;O) ) om en blanket der hedder " Min sidste vilje" der på kan man notere om man skal, brændes, skal man have gravsten, eller på de ukendtes, vers der skal synges i kirken, hvordan det skal forløbe o.s.v. Så nu skal jeg bare ind til en bede mand, og snakke med ham.
Jeg håber jo selvfølgelig at jeg bliver over 80, men så er mine efterkommere ikke i tvivl, og skal ikke stå med bekymringer om hvordan, jeg mon vil have det. Så nu er jeg tryk.
Man kan også lave en opsparing, hvor man sætter lidt til side hver måned, så er der heller ikke den bekymring ;O)
Advokaten sagde også at når vores, forhold var sådan at vi har bo'et sammen i over 2 år, så kunne vi lige så godt blive gift hihi det kan da være at der kommer noget, posativt ud af en trist situation.
Jeg kunne godt lide vores advokat. Så jeg tror det er vigtigt at finde en man klinger godt med.
Jeg har sat nogle link's på, jeg kender ikke nogle af dem det er nogle jeg har fundet, via google.
Hvis du kender, eller har nogle erfaringer om emnet, skriv gerne en kommentar.
Venlig hilsen
Marianne
Må jeg køre bil efter en hjerneskade?
De fleste som har fået en erhvervet hjerneskade, har sikkert overvejet hvilke konsekvenser hjerneskaden har for kørekortet.
Det kan være svært at give et entydigt svar, bla. fordi emnet behandles forskelligt fre sted,men nedenstående pjece, fra videnscenter for hjerneskade, forsøger at besvare nogle af spørgsmålene.
http://www.vfhj.dk/admin/write/files/1264.pdf
Mvh. Uffe
Livet efter en erhvervet hjerneskade.
Ja det er i al enkelthed, det denne blog har handlet om det sidste lille års tid, det er også titelen på et foredrag:
På onsdag d. 22. oktober kl. 19.00 til 21.00 indbyder.
HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen og CSU-kommunikation.
Til et arrangement på
CSU- Slagelse
Gymnastiksalen
Sverigesvej 15
4200 Slagelse
Claus og Frederik fra Hovedhuset
http://da.wikipedia.org/wiki/Hovedhuset
kommer og fortæller om
”Livet efter en erhvervet hjerneskade”
Alle er velkomne.
Der vil være mulighed for at købe øl, vand, kaffe og kage.
Tilmelding kan ske på telefon 58575750
Mvh. Uffe og Solvejg
Husk at skrive hvem du er.
Husk at skrive hvem du er, hvis du laver et indlæg i hjernebloggen.
Det er nok at skrive fornavn eller efternavn.
Indlæg uden navn bliver slettet!
Mvh. Uffe
Kunstner.
Hej Alle.
Da jeg gik til genoptræning, havde vi også formning i nogle af timerne. Og der blev en af mine gamle interesser vækket til live.
Så nu er jeg kunsner med stort K. Der går ikke en dag uden jeg sidder og maler lidt. Jeg kan slat ikke stoppe.
Jeg syntes at det er en god måde, at udtrykke sig på når man har afasi. For man kan få sine inderste tanker og føelser ud som jeg ikke evner mere, at forklare.
Hvis du har den samme lidenskab, kan man lave et kunstværk. Og sende det ind til www.grenes.dk Der kan man være med i en konkurrence, med sit kunstværk om enten, måneds billed eller årets billed. Der er 10.000 .- på højkant til årets billed. Og der er en kustode der afgøre det.
Så hvis du går med en lille, eller stor kunster i maven send dit kunstværk ind.
Alle kan være med :O)
Det kræver "bare"
1. Malig, lærred, pensler.
El. Pap, saks, lim.
Papir, vandfarve, vand, pensel.
2. Computer.
3. Camara til at tage bille af dit kunsværk.
Så kan alle stemme på dit billed, sammen med kustoden som afgøre det.
Jeg har endelig fået taget mig sammen, til at sende nogle af mine kunstværker ind.
Der står "kampmann" og det hedder 1000 Ansikter. http://www.grenes.dk/01_kunstnerklub.aspx
Så hvis du kan lide det kan man stemme på mit, eller nogle af de andre fantastiske kunstværker der er på. Der er virkelig nogle super gode malerier, på siden.
Så du behøver ikke gå udenfor hjemmets, fire vægge for at komme på kunstudstilling. skriv:
www.grenes.dk og tag en tur rundt i de forskellige rum.
God for nøjelse.
Marianne
Senior.
Jeg stødte på et nyt link:
Selvom man ikke er senior, kan man godt have gavn af det.
Marianne
Læs....
Kære Læsere af bloggen
Læs den gode artikel, i Hjerne Sagen’ s blad. 15. årgang fra oktober 2008.10.12. side 14-15.
http://hjernesagen.dk/medlemsbladet/blad-4-2008/at_download/pdfudgave
” Op på hesten igen, Fru Larsen”.
En af mine kære med kursister på CSU- Slagelse.
Skrevet af vores kære, rare, varme pædagoger, på CSU.
Jeg håber et sådan, genoptrænings forløb bliver almindelig praksis, når man bliver udskrevet fra hospitalet.
Hvor man også for hjælp til ens, videre forløb i fremtiden.
Til stor gavn for alle i vores moderne samfund.
Marianne.
Tak for sidst
Hej Marianne og Majbritt
Tak for sidst - det var rigtig hyggelig, at I ville komme og besøge os.
Det var et godt indlæg, at I ville komme og fortælle Jeres historie. Vores historier er jo ens, men allígevel meget forskelllige.
Det var rart at høre I er kommet videre i livet, og selvfølgelig ikke har givet op. Vi ved jo alle det er en hård kamp.
Vi vil prøve at følge lidt med på bloggen, og selv at komme med indlæg.
Hilsen fra os på CSU
Hvor dan klare man en moderne hverdag med mand, børn og hjem... og måske job. Efter apopleksi.
Hejsa :O)
Jeg kunne fornemme, at der desværre er flere og flere ”unge mødre”, der støder på den samme problematik, som jeg var ude i. Som ”yngre” ramt af apopleksi.
Og jeg syntes at vi ikke kom rigtigt godt ind i krogene, på emnet til ”foredraget”.
Og det er ret ærgerligt, for man føler at man står helt alene i verden. Og føler sig helt forkert, og anderledes!
Men kære ”kollegaer”, i er ikke anderledes. Alle os der ikke er pensionister, men har mand, børn, hjem. Og skulle passe føler ikke at man slår til. Og kan næsten ikke over skue, den ”før” travle hverdag. Og tror at man sagtens kan håndtere, det samme som før. Det kan man ikke… Det er umuligt.
Jeg har alle de problematikker, tæt inde på livet da jeg blev ramt. I en alder af kun 37 år. At lige pludselig skulle: ordene vasketøj, finde ud af hvad man skal lave til aftens mad, lave mad, lave lektier med børnene, deltage i de konflikter der nu kan komme når man har teenager, støve af, støv suge, handle, forældremøder, fester, Alt det daglige huslige arbejde. Man har ordnet samtid’et, med man skulle passe et fuldtids job.
Det er en umulig opgave, når man bliver ramt af apopleksi. Man skal have hjælp!
Om det så bliver af, familie, venner eller man måske har mulighed for at få hjælp af kommunen. Man skal tage imod alt den hjælp man kan få.
Det var ikke muligt for mig, at hjælp da jeg har en rask ”ægtefælle”. At det så senere i forløbet, udmunder sig i stress for min kæreste = langtidssygemelding + sukkersyge, hjælper ikke så man kan få hjælp i hjemmet af kommunen. Man må selv punge ud dvs. hyre rengøring… Men når begge er syge, og derfor er indtægten jo på et underoverlevelses niveau.
Så har man ikke råd. Jeg måtte gå tigger gang hos min familie, og alene det syntes at være ydmygende. At man så har en god familie, der bor over 50 km væk. Og alligevel kommer og hjælper efter de selv har været på job det er guld. :O)
Men netop fordi de bor så lagt væk, var det ikke så tit de kunne komme og hjælpe.
Imellem tiden hvilede det hele på mig, jeg var nød til at skulle ordene alt det praktiske. Samtidig med min syge melding. Der ellers skulle have været brugt på at komme til hægterne.
Dvs. mit arbejde. Betalte mig sygepenge, for at være syg… Men jeg havde ikke tid til at være syg (Man undres!)
Og da jeg så fik den besked, at jeg kunne starte stille og roligt op, med at arb igen. Det kunne jeg ikke over skue. Så måske var det derfor jeg blev fyret?
Så nu bliver jeg, betalt af det offentlige. I stedet for at der var blevet, investeret lidt i starten. Så jeg kunne have, beholdt mit job på nedsat tid?
NÅ!
Men når det nu ikke kan være anderledes, så måtte jeg igen tage min livsførelse op til vurdering.
RÅD. (Det jeg har gjort)
- Sætte sig ned og prioriter. Hvad er vigtigt? Hvad er mindre vigtigt? Og hvad er ”luksus!”
- Snak med familien. Mand/kone, børn. Hvordan gør vi? Måske hvis man har, noget netværk man kan trække på.
- jeg ved man kan få en ”hjemmehosser” en der hjælper i dagligdagen, men jeg har aldrig fået det tilbudt, så jeg kender ikke kravene for at få en. Jeg har kun hørt fra ”kollegaer” at de har en. Og hvordan man kommer i kontakt, med en …..det må være visitationen?
- HUSK HUSK HUSK! Dine pauser i løbet af dagen. Lige præcis den, kæmper jeg stadig med. Det er sku svært, når man skal passe alt det ovennævnte. Jeg er begyndt på/ er blevet bedre til det.
- vælg nogle ting i løbet af dagen, der kan får endorfinerne op og køre. Det hjælper en til at få overskud i det daglige. Bare vigtigt det skal være noget, skønt, rart, hyggeligt, dejligt, for dig. Det skal bare være noget man føler stærkt for. Ellers dukker endorfinerne ikke op ;O). Det kan være at male som jeg gør (der kommer endorfinerne virkelig op at ringe hos mig), gå til keramik(det gør jeg) det SKAL der være tid til. Gå i haven, Skrive, det kan være at bage, læse en bog, se fjernsyn, spille spillekonsol, hygge med ungerne,
- Gå ud og hav noget kvalitets tid med den bedre halvdel. Spis sammen, gå i biffen, nyd at være sammen både med manden/konen og sammen med ungerne. Spille spil sammen ;O) det bruger vi meget.
Der er sikkert meget mere, men der lige had jeg kan komme på. Du kunne jo lave din egen liste, det er også hjenegymnastik ;O).
Før kaldte min kæreste mig en ”Duracell” kanin, der bare kunne blive ved og ved og ved…….
Inden i er kanin der stadig, men den er på et vågeblus ;O).
Jeg blev spurgt, til ”foredraget” hvor dan gør du…. Tja.
Jeg har det sådan, JEG VIL OG JEG KAN, OG JEG VIL SELV. Jeg er altid siden, jeg var lille er blevet kaldt en SÆLHUND!
Det er den 1 grund til hvordan jeg gør.
Den anden er et, husmoder instinkt DET SKAL BARE FUNGERE.
Og hvordan jeg ellers fået til at fungere, det er bla. Takket være alle endorfinerne, der kommer og siger hej, til mig i det daglige, uden dem. Havde det været svært.
Også kommer der, indimellem nogle øv dage, hvor jeg bare ikke har overskuddet, til noget, netop fordi jeg måske dagen i forvejen, har vasket køleskab, ordnet have, haft gæster, vasket gulv, støvsuget.
Og det er helt i orden, tag en slapper indimellem, vær lad foran flimmerkassen. Det er ok, for hvordan skal man ellers kunne holde til det. Bare man ikke ”Zombier” hverdag. For så er det svært at komme i gang ;O)
Jeg tror jeg er født, med en enorm kampgejst. Og den må i også have, for ellers havde i ikke overlevet ;O) smiler.
Håber at der noget i kan bruge til noget, ellers bare skriv. Så kan vi tage en hyggesnak :O)
Jeg er åben for kritik, og kommentarer
Jeg håber da at der, måske nogle politikkere der læser dette.
Marianne
Træn dine øjne.
Test's.
-------------------------------------------------------
http://www.iform.dk/polopoly.jsp?d=1439&a=7116
Hvis man lider af, Crowding som jeg gør. Kan det godt være en svær øvelse.
Min datter med "raske øjne" havde ingen problemer.
-------------------------------------------------------
http://www.iform.dk/polopoly.jsp?d=1439&a=7115
Igen en øvelse der rigtig god, hvis man kan focusere, på en line ad gangen.
Det kunne jeg ikke, så den øvelse røg lidt i vasken.
--------------------------------------------------------
http://www.iform.dk/polopoly.jsp?d=1439&a=7117
En ret svær øvelse, man kan godt få ondt i øjnene. Ved så ikke om det er fordi jeg har problemer med øjne.
Evt.
Tag en snak med Jane, Synskonsulent. (Tror jeg nok det hedder)
Marianne
Tak.
Tak.
For en hyggelig formiddag, med kaffe, morgenbrød, og fødselsdagskringle.
Hvis der er nogle af jer, der er kommet i tanke om flere spørgesmål. Eller vil i kontakt med os.
Kan i skrive til mig(Marianne) her på bloggen eller på mail
(min mail: pink-panter-69@hotmail.com) , eller på min Facebook(Marianne Kampmann.
Eller hjernesagensforum for yngre ramte.
Der bliver lavet en invitation. på et senere tidspunkt, til julefrokost.
Tak for i dag §;O)
Marianne.
