Glæder mig......
Hej Alle nuværene kursister på c.s.u. slagelse.
Og tak for indvitationen :O)
Jeg glæder mig til at komme at besøge jer.
Og glæder mig til igen at besøge, " den trygge verden" hos de søde undervisere.
Planen er at jeg kommer d. 2/10 - 2008. Og jeg kommer og er med fra om morgen.
Og jeg er åben for alle spørgesmål, i måtte have.
For jeg tror jeg har prøvet alle, problematikker man kan havne i som hjeneskadet med usynlige handicap's. bla. hvordan for man hjemmet til at fungere, passe sit eget helbred fremover, visitationen, kontakt til omverden, isolation, skulle håndtere alle pårøren's reaktioner, psykiske reaktioner fra kæreste, og mine egne børn. Der efter kontakten til det offentlige system, både mht. min egen situation, og følgevirkningerne hos min datter. Gejsten til at blive ved og ved og ved...... Med at kæmpe.
Venlig hilsen
Marianne pink-panter-69@hotmail.com
Du er da stadig dig selv.
Det sker indimellem at jeg møder nogle mennesker jeg ikke har set længe.
Når de hører at jeg har haft en blodprop i hjernen, og snakker med mig, falder der ofte en bemærkning om, at jeg da virker til at være mit gamle jeg, og at man ikke kan mærke eller høre at jeg er anderledes efter skaden.
Men jeg må desværre sige at de tager fejl, jeg savner ganske enkelt at være klart tænkende igen, jeg savner at kunne huske klart og tydeligt som jeg kunne før, jeg savner at kunne gennemskue komplexe problemstillinger, og løse dem.
Da jeg for et årti siden blev syg af en vaskulitsygdom, var der en af mine venner, der arbejder i samme branche som mig der sagde:
Det kan godt være at du ikke kan arbejde så hårdt som tidligere, det kan godt være at du ikke kan løfte tunge ting, MEN din viden kan ingen tage fra dig!
Og det havde han jo også ret i dengang, men efter min hjerneskade må jeg jo konstatere at "nogen" alligevel har stjålet af min viden.
Når jeg arbejder de ganske få timer jeg arbejder, så begår jeg et utal af fejl som jeg også begik dengang jeg var lærling, ganske enkelt fordi jeg har glemt at de fejl kunne begås, og ja jeg er efterhånden lidt træt af at føle mig som en unglærling igen.
Om jeg nogen sinde kommer til at tænke klart igen ved jeg ikke, det er nok mere sandsynligt, at jeg om 10 år har glemt hvordan det var at tænke klart, og altså dermed ikke husker at det før var anderledes.
Tiden læger ikke alle sår, men den gør mange af dem til at leve med.
Kh. Uffe
blodprop
Hejsa
Jeg er en "ung" mor, med nylig erhvervet hjerneskade.
Jeg har altid levet et sundt liv. Jeg har aldrig røget, drukket minimale mængder alkohold. Og altid dyrket sport, helt hen til dagen før jeg fik min første blodprop, 3 gange om ugen. Det eneste forkerte jeg har gjort er at spise p-piller, og til tider været meget stresset på jobbet, med bla. mange dead lines.
Jeg har haft nogle blodpropper i hjernen, som har udløst en hel del usynlige handicaps. heldigvis..... er der så nogle der siger HM.
Det kan man da også godt sige men ...... , at lære at leve med et usynligt handicap er ikke nemt.
man skal ret ofte forklare, hele ens sygedoms forløb, gang efter,efter gang,efter gang.
Til sagsbehandlere, familie, venner, til andre forældre, naboer,lære,venner,bekendte,sygeplejersker og alle de forskellige læger man får kontakt med. Og det kan godt være ret træls.
For lige så snart man kommer vidre og Glemmer at man har disse handicaps. Bliver der rippet op i det hele igen. .
Men det er jo også kun rart at høre at der er folk der bekymre sig om en
Jeg har levet et helt år, med alle de "nye" erfaringer. Og der er da en hel del nye opdagelser, man gør sig når man havner i en situation, som bogstavligeste forstand vender op og ned på ens liv, og hverdag.
Man skal virkelig være rask for at være syg. :O(
Jeg har efter hånden fået en hel del erfaringer, både gode og knapt så gode erfaringer.
Jeg har en masse overskud, og selvtilliden er ok. jeg er udrustet med nogle gode store øre, en god humor, og et godt hjerte. Nu er det ikke nogen kontakt annonce, for jeg er meget forelsket i min kæreste.
Men som sagt vil jeg gerne dele ud af mine erfarineger og lytte.
Både til pårørene og ramte af en hjerneskade. Det kan jo være at, jeg kan blive endu mere klogere.
Så skriv da gerne en komentar eller hvis du bare keder dig.
Med venlig hilsen.
Marianne
http://hjernekassen.vfhj.dk/DebateThread.asp?DebatePostID=31&PageID=1664
