Smartlog v3 » Hjernebloggen » Du er da stadig dig selv.
Opret egen blog | Næste blog »

Hjernebloggen

En blog for senhjerneskadede. Mennesker der har fået en hjerneskade, som de ikke er født med.

Du er da stadig dig selv.

27. May 2008 04:27, Hjernebloggen

Det sker indimellem at jeg møder nogle mennesker jeg ikke har set længe.

 Når de hører at jeg har haft en blodprop i hjernen, og snakker med mig, falder der ofte en bemærkning om, at jeg da virker til at være mit gamle jeg, og at man ikke kan mærke eller høre at jeg er anderledes efter skaden.

Men jeg må desværre sige at de tager fejl, jeg savner ganske enkelt at være klart tænkende igen, jeg savner at kunne huske klart og tydeligt som jeg kunne før, jeg savner at kunne gennemskue komplexe problemstillinger, og løse dem.

 Da jeg for et årti siden blev syg af en vaskulitsygdom, var der en af mine venner, der arbejder i samme branche som mig der sagde:

Det kan godt være at du ikke kan arbejde så hårdt som tidligere, det kan godt være at du ikke kan løfte tunge ting, MEN din viden kan ingen tage fra dig!

Og det havde han jo også ret i dengang, men efter min hjerneskade må jeg jo konstatere at "nogen" alligevel har stjålet af min viden.

Når jeg arbejder de ganske få timer jeg arbejder, så begår jeg et utal af fejl som jeg også begik dengang jeg var lærling, ganske enkelt fordi jeg har glemt at de fejl kunne begås, og ja jeg er efterhånden lidt træt af at føle mig som en unglærling igen.

Om jeg nogen sinde kommer til at tænke klart igen ved jeg ikke, det er nok mere sandsynligt, at jeg om 10 år har glemt hvordan det var at tænke klart, og altså dermed ikke husker at det før var anderledes.

Tiden læger ikke alle sår, men den gør mange af dem til at leve med.

 Kh. Uffe

Kommentarer

  1. Lisbeth Jensen
    28. May 2008 12:30
    1

    Hej din dejlige dreng, hvor jeg føler med dig. Men de siger jo at livet skulle leves baglæns. Så du skal snart i børnehave, og så kommer jeg og passer dig herligt. Jeg var hos lægen og fik nervemedicin, da jeg ikke havde sovet flere dage.

  2. Uffe
    29. May 2008 23:24
    2

    I relation til Lisbets kommentar faldt jeg lige over disse 2.

    Den ene er af ukendt oprindelse, og i sagens natur umulig at gennemføre:

    "Man skulle starte med at dø og få det overstået.
    Så vågner man op på et plejehjem og får det bedre for hver
    dag.
    Man bliver så smidt ud fordi man er for rask til at være
    der, hvorefter man kan gå ned og hæve sin pension.

    På den første arbejdsdag får man et guldur.
    Så arbejder man i 40 år indtil man er ung nok til at trække
    sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

    Man drikker, fester og har sex og forbereder sig på at tage
    en uddannelse.
    Så er man i folkeskolen, bliver et barn igen, leger, har
    ingen forpligtelser - indtil man er en baby...
    De sidste 9 måneder tilbringes flydende rundt i fredfyldt
    luksus. Der er centralvarme, roomservice med mere - og til
    allersidst forlader man denne verden - i en orgasme...."

    Den anden er af Søren kierkegaard:

    "Livet Forstås Baglæns -
    men må leves forlæns"

    effU .hK

  3. sul
    6. Mar 2009 20:50
    3

    Hej alle sammen. jeg er ung pige på 21 år, min far fik her for 3 måneder siden en blodprop i hjernen.
    Det kom som et kæmpe chok for hele familien, især ham selv, blodpropen ramte ham hårdt, hans højre del af kroppen var/er svag, han kan ikke synke så han har en slang genem næsen, og han kan heller ikke tale.

    det har gået rigtigt fint da han kom til, hammel neurocenter, der har været fremgang og han har det godt med genoptræningen, og vil utrolig gerne kom op og gå igen.

    Men men, som blev der holdt et møde med personalet, lægen sosu-hjælperen-assistenten osv....
    de er så kommet frem til at han skal udskrives, hvilket er virkelig chokkerende, da min far slet ikke er i en tilstand til at kunne klare sig på hvilken som helst ting, han kan ikke spise selv, gå på wc alene, osv osv osv...

    Det er chokkerende at man bare kan udskrive et menneske der slet ikke er i stand til noget som helst, det virkede fra deres side at de mente, at han bare kunne komme på et plejehjem også måtte man tage den derfra.

    Jeg ved simpelhen ikke hvad jeg skal gøre, det er virkelig frustrerende og forvirrende, jeg går og tænker på det hele tiden.
    Det virker i mine øjne at de slet ikke har sympati, ansvar, de kaster ham bare videre i systemet.

    Hvad skal man gøre i sådan en situation??????????????????????????

    Send gerne email. Su.le.kha@hotmail.com

  4. Uffe
    10. Mar 2009 21:14
    4

    Hej Sul

    Det er ikke altid til at gennemskue beslutningerne om genoptræning.
    Måske fordi de ikke altid er gennemtænkte.

    Det lader til at din far nu er overladt til den genoptræning, som kommunen nu måske mener er nødvendig.

    Nogle kommuner har ansat hjerneskadekoordinatorer, andre har en decideret hjerneskaderådgivning, find ud af hvem der koordinere og vejleder om hjerneskadegenoptræning i din fars kommune.

    Hvor vidt din far er bedst tjent med en plejehjemsplads, eller at bo hjemme har jeg ingen anelse om, men jeg ved at han vil have godt af genoptræning uanset hvor han er.

    Der kan ske mange fremskridt også efter 3 måneder, så genoptræning må der til. Jeg oplever selv fremskridt her 2 år efter min egen skade.

    Held og lykke.
    Mvh. Uffe


Hjernebloggen
Hjernebloggen

Kalender

« July 2018 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Arkivet

Tags

Arkiv