Hvordan tiltaler man en person der har en hjerneskade?

Ja svaret turde være indlysende, men jeg havde en oplevelse i dag der fik mig til at undres.
Jeg er selv opdraget med at mennesker er ligeværdige, og er opvokset i en by hvor det er mere eller mindre normalt at være anderledes, byen hvor jeg bor i er befolket af ret mange mennesker med erhvervede eller medfødte hjerneskader, og således tilhører jeg nu også selv gruppen af mennesker med en erhvervet hjerneskade, og der skal en ret meget "alternativ" opførsel til før jeg undres.
Og hvordan tiltaler man så en hjerneskadet? Naturligvis som en hver anden person, med respekt og ligeværdighed!
Nå, mit ærinde var en lille praktisk ting, omkring et master-biur setup, hvor jeg endelig fik fat i den i den ansvarlige, og gerne ville tilbyde min hjælp, hvis det kunne hjælpe til at få komplexet af ure til at gå rigtigt.
Jeg nåede nu end ikke tilbyde min hjælp, inde jeg blev mødt med en bemærkning i et meget nedladende tonefald:"har du ikke selv et ur du kan kigge på" og "sådan et ur er meget svært at få til at gå nøjagtigt, det vil alligevel komme til at vise forkert med tiden"
Hvis vi ser bort fra det tåbelige i argumentationen, må jeg undres over den nedladenhed der blev udvist fra servicemedarbejderen, jeg troede at slags indstilling var noget der hørte fortiden til.
Jeg kan dog glædes over at jeg trods alt kun har en hjerneskade, og at jeg ikke lige som servicemedarbejderen, er uden for pædagogisk rækkevidde.
